Sundhedstjek gennem Valida Health

  • Book tid

    Ring eller book tid til indledende konsultation enten fysisk eller telefonisk.

  • Indledende konsultation

    Til den indledende konsultation skræddersys det sundhedstjek, som passer bedst til dig.

  • Sundhedstjek

    Få foretaget dit sundhedstjek af vores sundhedspersonale i klinik Hellerup.

  • Få resultat

    Telefonisk opfølgende svarkonsultation hos vores sundhedsfaglige personale.

Valida Health Personale

Valida Health sundhedstjek

Din sundhed er afgørende for dit velvære, og vores sundhedstjek giver dig den ultimative indsigt i din nuværende sundhedstilstand, mens vi proaktivt arbejder på at forebygge potentielle sygdomme.

Med udgangspunkt i din situation hjælper vi dig med at forebygge sygdomme og skabe en skræddersyet vej til optimal sundhed. Tag det første skridt mod en sundere fremtid sammen med vores erfarne sundhedspersonale

Læs mere om vores sundhedspakker.

Book tid

Muligheder for skræddersyelse:

Analyse af blodmarkører

Analyse af blodmarkører giver et detaljeret indblik i kroppens funktionstilstand og kan identificere ubalancer, mangler eller tegn på sygdom, ofte før symptomer opstår. Vi tilbyder en bred vifte af analyser, som dækker alt fra generelle sundhedsparametre til mere specifikke diagnostiske markører.

Eksempler inkluderer:

  • Hæmoglobin og ferritin, som anvendes til at vurdere jernstatus og eventuel anæmi.
  • TSH, T3 og T4, til vurdering af skjoldbruskkirtlens funktion.
  • HbA1c og glukose, som er centrale ved screening for diabetes og insulinresistens.
  • Kolesterol, HDL, LDL og triglycerider, til vurdering af kardiovaskulær risiko.
  • Vitamin D, B12 og folat, som ofte undersøges ved træthed, nedsat immunforsvar eller neurologiske symptomer.
  • Lever- og nyretal såsom ALAT, kreatinin og albumin for at vurdere organfunktion.
  • Inflammationsmarkører som CRP og leukocytter, der kan indikere infektion eller kronisk inflammation.
  • Testosteron, FSH og LH, ved hormonelle forstyrrelser hos mænd og kvinder.

Læs mere om blodprøver her.

Blodtryk og puls

Måling af systolisk og diastolisk blodtryk samt hvilepuls giver et vigtigt indblik i kredsløbets tilstand. Forhøjet blodtryk er en af de mest udbredte og underdiagnosticerede risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme. Undersøgelsen anbefales til alle voksne som en grundlæggende forebyggende måling.

Fedtprocentmåling

Analyse af kroppens sammensætning, herunder fedtmasse og muskelmasse, giver et mere præcist billede af sundhedsstatus end vægt alene. Fedtprocentmåling er særligt relevant ved overvågning af vægttab, metaboliske sygdomme eller træningsforløb.

Stetoskopi af hjerte og lunger

Auskultation med stetoskop anvendes til at vurdere hjertets og lungernes funktion. Det kan afsløre mislyde fra hjerteklapper, uregelmæssig hjerterytme, knatrelyde ved lungepåvirkning eller tegn på væskeophobning. Anbefales ved symptomer som åndenød, træthed eller hjertebanken.

Iltmætning i blodet

Måling af iltmætning (SpO2) via pulsoximeter indikerer, hvor effektivt kroppen iltes. Lav iltmætning kan være tegn på nedsat lungefunktion, søvnrelaterede vejrtrækningsforstyrrelser eller kredsløbsproblemer. Undersøgelsen er non-invasiv og velegnet som screeningsværktøj.

Scanninger

CT, MR, DEXA og ekkokardiografi er avancerede billeddiagnostiske metoder, der anvendes til at visualisere kroppens indre strukturer og vurdere funktioner i organer og væv. Valget af undersøgelse afhænger af symptombillede, klinisk mistanke og behov for afklaring.

  • CT-scanning (Computertomografi)
    CT anvendes til at skabe detaljerede tværsnitsbilleder af kroppen ved hjælp af røntgenstråler. Den bruges ofte til at påvise forandringer i lunger, hjerne, organer og knogler – eksempelvis ved mistanke om kræft, blodpropper, indre blødninger eller infektionsfoci.

  • MR-scanning (Magnetisk Resonans)
    MR benytter et kraftigt magnetfelt og radiobølger til at danne billeder af bløde væv og organer. Den er særlig velegnet til at vurdere hjernen, rygsøjlen, led, muskler og visse organforandringer. MR er uden ioniserende stråling og bruges hyppigt ved neurologiske eller ortopædiske problemstillinger.

  • DEXA-scanning (Knoglemineraltæthed)
    DEXA er en præcis måling af knoglemineraltæthed og anvendes primært til at diagnosticere osteoporose (knogleskørhed). Scanningen er vigtig i vurderingen af frakturrisiko, særligt hos kvinder efter overgangsalderen, ældre eller personer med risikofaktorer for knogletab.

  • Ekkokardiografi (Ultralyd af hjertet)
    Ekkokardiografi anvender ultralyd til at vurdere hjertets struktur og pumpefunktion. Undersøgelsen er central ved symptomer som åndenød, brystsmerter, hjertebanken eller mistanke om hjertesvigt, klapfejl eller medfødte hjertefejl.

Læs mere om scanninger her.

Tarmfloratest

Analyse af tarmens mikrobiota via afføringsprøve kortlægger bakteriel sammensætning, diversitet og eventuelle ubalancer. Anvendes ved langvarige fordøjelsesgener, oppustethed, irritabel tyktarm (IBS) eller mistanke om nedsat immunfunktion relateret til tarmmiljøet.

Læs mere omg tarmdiagnostik her.

Fødevareintolerance test

Blodprøvebaseret test, der analyserer kroppens reaktioner på en række fødevarer via antistofmåling (IgG). Relevante ved uforklarede symptomer som træthed, fordøjelsesbesvær, hudproblemer eller hovedpine, hvor klassisk allergi er udelukket.

DNA Tests

En omfattende DNA-analyse giver indsigt i individuelle genetiske variationer, der har betydning for sundhed, sygdomsrisici og kroppens respons på livsstilsfaktorer. Testen anvendes i stigende grad inden for præcisionsmedicin med henblik på at forebygge sygdom, optimere helbred og skræddersy behandling.

Analysen kan afdække:

  • Nutrigenetik – genetisk variation i optagelse og omsætning af næringsstoffer, vitaminer og mineraler.
  • Træningsrespons og metabolisme – hvordan kroppen responderer på forskellige træningsformer og har tendens til fedtlagring eller vægttab.
  • Stress og søvn – genetisk sårbarhed overfor stress, søvnforstyrrelser og mentale belastninger.
  • Farmakogenetik – hvordan individet metaboliserer medicin, med relevans for dosering og bivirkningsrisiko.
  • Inflammations- og sygdomsrisiko – tilbøjelighed til kronisk inflammation og livsstilssygdomme som hjertekarsygdom, diabetes og autoimmunitet.
  • Hudens aldring og barrierefunktion – genetiske faktorer, der påvirker hudens modstandskraft og aldring.
  • Adfærds- og motivationsmønstre – med relevans for vanedannelse, belønningssystemer og livsstilsvalg.

Resultaterne bruges til at udforme en personlig sundhedsstrategi med anbefalinger til kost, træning, restitution og eventuel medicinsk behandling. Analysen er særligt relevant for personer med interesse i forebyggelse, sundhedsoptimering og individualiseret behandling.

Læs mere om DNA Tests her.

Samarbejde med Progardia

Det er med stor glæde, at vi fra Valida Health kan tilbyde vores klienter det ultimative sundhedstjek med bl.a. helkropsscanninger i samarbejde med Progardia. Ved at kombinere den højeste lægevidenskabelige faglighed med den nyeste MR-teknologi er vi med til at give dig den mest omfattende og præcise vurdering af dit helbred.

Med adgang til Progardias professionelle og kliniske omgivelser i Middelfart tilgodeses også klienter på Fyn og Jylland.

Læs mere om Progardia

Bestil tid til en indledende samtale:

Konsultationen foregår telefonisk hvor vi sammen skræddersyr det rette sundhedstjek til dig

Ofte stillede spørgsmål

Laver i sundhedstjek for virksomheder?

Ja. Vi tilbyder sundhedstjek, vaccinationer og andre skræddersyede løsninger til både små og store virksomheder.

Hvem bør booke et sundhedstjek?

Velegnet til dem som vil forebygge sygdom og optimere sit helbred. Vi har forskellige sundhedspakker at vælge i mellem.

Kan I komme hjem til os og lave et sundhedstjek?

Ja, vi tilbyder at vores udekørende team af sundhedsfaglige kommer til jer hvis I er 10+ personer