Sundhedstjek

Analyse af blodmarkører giver et detaljeret indblik i kroppens funktionstilstand og kan identificere ubalancer, mangler eller tegn på sygdom, ofte før symptomer opstår. Vi tilbyder en bred vifte af analyser, som dækker alt fra generelle sundhedsparametre til mere specifikke diagnostiske markører.

Eksempler inkluderer:

• Hæmoglobin og ferritin, som anvendes til at vurdere jernstatus og eventuel anæmi.
• TSH, T3 og T4, til vurdering af skjoldbruskkirtlens funktion.
• HbA1c og glukose, som er centrale ved screening for diabetes og insulinresistens.
• Kolesterol, HDL, LDL og triglycerider, til vurdering af kardiovaskulær risiko.
• Vitamin D, B12 og folat, som ofte undersøges ved træthed, nedsat immunforsvar eller neurologiske symptomer.
• Lever- og nyretal såsom ALAT, kreatinin og albumin for at vurdere organfunktion.
• Inflammationsmarkører som CRP og leukocytter, der kan indikere infektion eller kronisk inflammation.
• Testosteron, FSH og LH, ved hormonelle forstyrrelser hos mænd og kvinder.

Læs mere om blodprøver her.

Måling af systolisk og diastolisk blodtryk samt hvilepuls giver et vigtigt indblik i kredsløbets tilstand. Forhøjet blodtryk er en af de mest udbredte og underdiagnosticerede risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme. Undersøgelsen anbefales til alle voksne som en grundlæggende forebyggende måling.

Analyse af kroppens sammensætning, herunder fedtmasse og muskelmasse, giver et mere præcist billede af sundhedsstatus end vægt alene. Fedtprocentmåling er særligt relevant ved overvågning af vægttab, metaboliske sygdomme eller træningsforløb.

Auskultation med stetoskop anvendes til at vurdere hjertets og lungernes funktion. Det kan afsløre mislyde fra hjerteklapper, uregelmæssig hjerterytme, knatrelyde ved lungepåvirkning eller tegn på væskeophobning. Anbefales ved symptomer som åndenød, træthed eller hjertebanken.

Måling af iltmætning (SpO2) via pulsoximeter indikerer, hvor effektivt kroppen iltes. Lav iltmætning kan være tegn på nedsat lungefunktion, søvnrelaterede vejrtrækningsforstyrrelser eller kredsløbsproblemer. Undersøgelsen er non-invasiv og velegnet som screeningsværktøj.

CT, MR, DEXA og ekkokardiografi er avancerede billeddiagnostiske metoder, der anvendes til at visualisere kroppens indre strukturer og vurdere funktioner i organer og væv. Valget af undersøgelse afhænger af symptombillede, klinisk mistanke og behov for afklaring.

• CT-scanning (Computertomografi)
  CT anvendes til at skabe detaljerede tværsnitsbilleder af kroppen ved hjælp af røntgenstråler. Den bruges ofte til at påvise forandringer i lunger, hjerne, organer og knogler – eksempelvis ved mistanke om kræft, blodpropper, indre blødninger eller infektionsfoci.

• MR-scanning (Magnetisk Resonans)
  MR benytter et kraftigt magnetfelt og radiobølger til at danne billeder af bløde væv og organer. Den er særlig velegnet til at vurdere hjernen, rygsøjlen, led, muskler og visse organforandringer. MR er uden ioniserende stråling og bruges hyppigt ved neurologiske eller ortopædiske problemstillinger.

• DEXA-scanning (Knoglemineraltæthed)
  DEXA er en præcis måling af knoglemineraltæthed og anvendes primært til at diagnosticere osteoporose (knogleskørhed). Scanningen er vigtig i vurderingen af frakturrisiko, særligt hos kvinder efter overgangsalderen, ældre eller personer med risikofaktorer for knogletab.

• Ekkokardiografi (Ultralyd af hjertet)
  Ekkokardiografi anvender ultralyd til at vurdere hjertets struktur og pumpefunktion. Undersøgelsen er central ved symptomer som åndenød, brystsmerter, hjertebanken eller mistanke om hjertesvigt, klapfejl eller medfødte hjertefejl.

Læs mere om scanninger her.

Analyse af tarmens mikrobiota via afføringsprøve kortlægger bakteriel sammensætning, diversitet og eventuelle ubalancer. Anvendes ved langvarige fordøjelsesgener, oppustethed, irritabel tyktarm (IBS) eller mistanke om nedsat immunfunktion relateret til tarmmiljøet.

Læs mere omg tarmdiagnostik her.

Blodprøvebaseret test, der analyserer kroppens reaktioner på en række fødevarer via antistofmåling (IgG). Relevante ved uforklarede symptomer som træthed, fordøjelsesbesvær, hudproblemer eller hovedpine, hvor klassisk allergi er udelukket.

En omfattende DNA-analyse giver indsigt i individuelle genetiske variationer, der har betydning for sundhed, sygdomsrisici og kroppens respons på livsstilsfaktorer. Testen anvendes i stigende grad inden for præcisionsmedicin med henblik på at forebygge sygdom, optimere helbred og skræddersy behandling.

Analysen kan afdække:

• Nutrigenetik – genetisk variation i optagelse og omsætning af næringsstoffer, vitaminer og mineraler.
• Træningsrespons og metabolisme – hvordan kroppen responderer på forskellige træningsformer og har tendens til fedtlagring eller vægttab.
• Stress og søvn – genetisk sårbarhed overfor stress, søvnforstyrrelser og mentale belastninger.
• Farmakogenetik – hvordan individet metaboliserer medicin, med relevans for dosering og bivirkningsrisiko.
• Inflammations- og sygdomsrisiko – tilbøjelighed til kronisk inflammation og livsstilssygdomme som hjertekarsygdom, diabetes og autoimmunitet.
• Hudens aldring og barrierefunktion – genetiske faktorer, der påvirker hudens modstandskraft og aldring.
• Adfærds- og motivationsmønstre – med relevans for vanedannelse, belønningssystemer og livsstilsvalg.

Resultaterne bruges til at udforme en personlig sundhedsstrategi med anbefalinger til kost, træning, restitution og eventuel medicinsk behandling. Analysen er særligt relevant for personer med interesse i forebyggelse, sundhedsoptimering og individualiseret behandling.

Læs mere om DNA Tests her.