Influenza Vaccine hos ValidaHealth

  • Book tid online

    Book online eller ring til os. Influenza vaccinationen kan arrangeres enten på vores klinik, i komforten af dit eget hjem eller på din arbejdsplads.

  • Influenza Vaccination

    Bliv influenza vaccineret af vores sundhedspersonale hos Valida Health. Husk dit sundhedskort eller andet ID.

  • Influenza Vaccine registreres

    Alle influenza vaccinationer registreres inde på vaccinekortet på Sundhed.dk.
    Efter du er blevet vaccineret, anbefales det, at du venter til observation i ca. 15 min.

Covid 19 vaccine

Influenza Vaccinen

Hos Valida Health tilbyder vi influenzavaccination til både privatpersoner og virksomheder, så du kan beskytte dig mod sæsoninfluenza.

Influenza er en sygdom, der skyldes smitte med en influenzavirus, hvor virusinfektionen primært rammer luftvejene. Alle mennesker kan få influenza, hvor de fleste vil opleve en mild infektion. Men for nogle grupper kan influenza give et alvorligt sygdomsforløb, og kan i værste tilfælde være livstruende.

Har du spørgsmål eller brug for vejledning?
Hvis du har forespørgsler omkring influenzavaccinen eller andre vacciner, er du velkommen til at kontakte os via mail eller telefon, så vi kan hjælpe dig bedst muligt.

Vi har adgang til et stort udvalg af vacciner – forvent op til et par dages leveringstid på bestillingsvacciner.

OBS: Influenza sæsonen er ovre, og vaccinen kan derfor først tilbydes igen i efteråret 2025.

Sundhedsfaglige eksperter

Hos Valida Health er du i trygge hænder. Vores dedikerede team af sundhedsfaglige eksperter består af erfarne læger og sygeplejersker, der sikrer, at din influenzavaccination forløber korrekt og trygt. Vi prioriterer din sikkerhed og komfort, og vores personale er altid klar til at besvare dine spørgsmål, guide dig gennem vaccinationsprocessen og sikre, at du får den bedste oplevelse.

Book tid

HPV Vaccine Pris

  • Prisen på en Influenza Vaccine – Beskyt dig mod sæsoninfluenza

    Influenza er en luftvejssygdom, der kan variere i sværhedsgrad fra mild til livstruende. Vaccination nedsætter risikoen for at blive smittet, og reducerer også risikoen for indlæggelse og død som følge af influenza, hvis man skulle blive smittet på trods af vaccination.

    Pris: 199,00 kr.
  • Hvem bør overveje influenzavaccinen?

    Influenzavaccinen anbefales særligt til:

    • Personer på 65 år og derover
    • Gravide (især i 2. og 3. trimester)
    • Personer med kroniske sygdomme
    • Sundhedspersonale
    • Personer der bor eller arbejder tæt sammen med mange andre

    Vi tilbyder en højdosis 4-valent influenza-vaccine, der giver beskyttelse mod fire forskellige influenzastammer.

  • Praktisk information om influenzavaccinen

    Vaccination anbefales at gives fra oktober til udgangen af året. Beskyttelsen indtræder ca. 2-3 uger efter vaccinationen og varer ca. 6-12 måneder, så revaccination hvert år er nødvendig.
    Vaccination bør udskydes ved akut sygdom eller feber, tidligere alvorlige bivirkninger, alvorlig allergi mod vaccineindholdsstoffer (f.eks. æg), og er ikke egnet til børn under 6 måneder.
    Bivirkninger: Kan inkludere rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet, hovedpine, utilpashed og feber. Disse bivirkninger er normalt milde og forbigående.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om Influenza Vaccinen

Hvad er influenza, og hvorfor skal jeg vaccineres?

Influenza er en sygdom, der skyldes smitte med en influenzavirus, hvor virusinfektionen primært rammer luftvejene. Alle mennesker kan få influenza, men for nogle grupper kan influenza give et alvorligt sygdomsforløb. Vaccination nedsætter risikoen for at blive smittet, og nedsætter også risikoen for indlæggelse og død som følge af influenza.

Hvad indeholder influenzavaccinen?

Vaccinen indeholder inaktiverede overfladeproteiner fra 4 forskellige influenzavirus. I sæsonen 2024-2025 er sammensætningen af vaccinen:

  • A/Victoria/4897/2022(H1N1)pdm09-lignende stamme
  • A/Thailand/8/2022 (H3N2)-lignende stamme
  • B/Austria/1359417/2021-lignende stamme
  • B/Phuket/3073/2013-lignende stamme
Hvem bør få influenzavaccinen?

VaxigripTetra kan anvendes til vaccination af personer fra 6 måneder og derover, inklusive gravide. I sæsonen 2024/2025 tilbydes vaccinen gratis til personer på 65-69 år samt personer fra 6 måneder med visse kroniske sygdomme, gravide, førtidspensionister og andre persongrupper.

Hvor mange doser skal jeg have for at være beskyttet?

Børn i alderen 6 mdr. til og med 8 år, som ikke tidligere er influenzavaccineret, bør have to vacciner med mindst 4 ugers interval. Børn i alderen 6 mdr. til og med 8 år, som tidligere har modtaget mindst én influenzavaccine, skal kun have én vaccine i denne sæson. Børn, unge og voksne på 9 år og ældre skal kun have én vaccine.

Hvad koster influenzavaccinen?

Hos Valida Health koster influenzavaccinen 199,00 kr. Medlemmer af "danmark" kan få mellem 50-75% i tilskud til vaccinationen.

Hvordan gives vaccinen?

Vaccinen gives som en intramuskulær eller subkutan injektion. De foretrukne injektionssteder er den anterolaterale region af låret hos små børn og deltoidearegionen (overarmen) hos større børn, unge og voksne.

Hvor længe varer beskyttelsen?

Beskyttelse opnås i løbet af 2-3 uger efter vaccination og holder sædvanligvis i 6-12 måneder. Derfor er det nødvendigt at blive vaccineret hvert år før influenzasæsonen.

Kan alle få influenzavaccinen?

Vaccination bør udskydes i tilfælde af akut sygdom eller feber over 38°C. Personer med alvorlig allergi over for indholdsstoffer i vaccinen (fx formaldehyd, neomycin, octoxinol-9) bør ikke vaccineres. Børn under 6 måneder kan ikke vaccineres.

Hvad med ægallergi?

Personer med mild ægallergi (kun nældefeber) kan modtage vaccinen. Personer med mere alvorlige reaktioner på æg bør konsultere en læge, da alternative vacciner kan være nødvendige.

Kan gravide få influenzavaccinen?

Ja, gravide kan og bør vaccineres. Sundhedsstyrelsen anbefaler influenzavaccination af alle gravide i 2. eller 3. trimester. Gravide med øvrige risikofaktorer bør vaccineres allerede i 1. trimester efter rådgivning fra egen læge.

Til dig der vil vide alt om Influenza Vaccinen

Hvad er influenza?

Influenza er en sygdom, der skyldes smitte med en influenzavirus, hvor virusinfektionen primært rammer luftvejene.
Alle mennesker kan få influenza, hvor de fleste vil opleve en mild infektion. Men for nogle grupper kan influenza give et alvorligt sygdomsforløb, og kan i værste tilfælde være livstruende.
Det er muligt at forebygge influenza gennem vaccination. Vaccination nedsætter risikoen for at blive smittet, og nedsætter også risikoen for indlæggelse og død som følge af influenza, hvis man skulle blive smittet med influenza på trods af vaccination.

Vaccinens indhold

Vaccinen indeholder inaktiverede overfladeproteiner fra 4 forskellige influenzavirus. I sæsonen 2024-2025 er sammensætningen af vaccinen: 

A/Victoria/4897/2022(H1N1)pdm09-lignende stamme
A/Thailand/8/2022 (H3N2)-lignende stamme
B/Austria/1359417/2021-lignende stamme
B/Phuket/3073/2013-lignende stamme

Målgruppen for vaccination

VaxigripTetra kan anvendes til vaccination af personer fra 6 måneder og derover, inklusive gravide.
For yderligere information se influenzavaccination.

I sæsonen 2024/2025 tilbydes VaxigripTetra til personer på 65 - 69 år samt personer fra 6 måneder med visse kroniske sygdomme, gravide, førtidspensionister og andre persongrupper. For yderligere information se Sundhedsstyrelsens anbefaling.

Vaccinationsdosis

Børn og voksne skal have samme dosis på 0,5 ml.

Vaccinen gives sædvanligvis ved influenzasæsonens begyndelse. I 2024 påbegyndes vaccination mod influenza i det offentlige program 1. oktober.

Børn i alderen 6 mdr. til og med 8 år, som ikke tidligere er influenzavaccineret, bør have to vacciner med mindst 4 ugers interval. 
Børn i alderen 6 mdr. til og med 8 år, som tidligere har modtaget mindst én influenzavaccine, uanset type, skal kun have én vaccine i denne sæson. 
Børn, unge og voksne på 9 år og ældre skal kun have én vaccine.

Vaccinen gives som en intramuskulær eller subkutan injektion. De foretrukne injektionssteder er den anterolaterale region af låret hos små børn og deltoidearegionen hos større børn, unge og voksne.

For yderligere information henvises til produktresuméet.

Hvem bør ikke vaccineres?

I tilfælde af akut sygdom eller feber over 380C, bør vaccination udskydes.
Personer som har haft alvorlige bivirkninger ved tidligere vaccination med vaccinen.
Børn under 6 måneder.
Personer med alvorlig allergi over for et eller flere af indholdsstofferne (fx formaldehyd, neomycin, octoxinol-9). I tilfælde af allergi mod neomycin, vil der eventuelt være mulighed for at anvende et andet produkt, se Flucelvax Tetra. Se Bivirkninger og allergi.

VaxigripTetra fremstilles ved opformering af virus i embryonerede æg og kan indeholde spormængder af ægproteiner, såsom ovalbumin.
Personer med en sygehistorie med ægallergi, som kun har oplevet nældefeber efter eksponering for æg, kan modtage influenzavaccine. Enhver godkendt, anbefalet influenzavaccine, der ellers er passende for modtagerens alder og helbredsstatus, kan bruges.
Personer, der rapporterer at have haft reaktioner på æg, der involverer andre symptomer end nældefeber (fx angioødem eller hævelse, åndedrætsbesvær, svimmelhed eller tilbagevendende opkastninger, eller som havde behov for adrenalin eller anden akut medicinsk intervention umiddelbart efter vaccination), kan evt. tilbydes en inaktiveret 4-valent influenzavaccine, se Flucelvax Tetra. Se Bivirkninger og allergi.

I tvivlstilfælde henvises til egen læge.

Graviditet og amning

Gravide og ammende kan vaccineres. Sundhedsstyrelsen anbefaler influenzavaccination af alle gravide i 2. eller 3. trimester, se Influenzavaccination. Gravide, som har øvrige sygdomme eller tilstande, der øger risikoen for et alvorligt forløb med influenza, bør vaccineres i 1. trimester.
Der henvises til egen læge.

Hyppigste bivirkninger

Rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet, hovedpine, utilpashed og feber.
For yderligere detaljer, henvises til produktresuméet.

Anmeldelse af bivirkninger - skærpet indberetningspligt

Da vaccinen stadig er anført på Lægemiddelstyrelsens liste over produkter med skærpet indberetningspligt, er VaxigripTetra derfor stadig underlagt skærpet indberetningspligt, som indebærer, at læger har pligt til at indberette alle formodede bivirkninger hos personer, som de har i behandling.

Alvorlige bivirkninger skal indberettes til Lægemiddelstyrelsen senest 15 dage efter, at lægen har fået formodning herom, og kan anmeldes via www.meldenbivirkning.dk 

Beskyttelsesvarighed

Beskyttelse opnås i løbet af 2-3 uger efter vaccination og holder sædvanligvis i 6-12 måneder. Beskyttelsen afhænger især af overensstemmelsen mellem cirkulerende virus og virusstammerne i vaccinen. 
Hos ældre personer er beskyttelsen mod almindelig influenzasygdom generelt lavere end hos yngre, men influenzavaccination kan beskytte mod alvorlige komplikationer, hospitalsindlæggelser og dødsfald.  

Statens serum institut (2024), https://www.ssi.dk/vaccinationer/vaccineleksikon/i/influenzavaccine-4-valent