TBE tilfælde er stigende

Stigning i TBE-virus: Flere smittes af flåtbåren hjernebetændelse – beskyt dig med vaccination

Den nyeste opgørelse fra Statens Serum Institut viser en bekymrende stigning i antallet af bekræftede tilfælde af TBE (Tick-Borne Encephalitis) i Danmark. I 2024 blev der registreret 17 tilfælde sammenlignet med 13 året før. Samtidig ses spredning til nye geografiske områder, herunder Egedal, Odsherred og Randers Kommuner. Det tyder på, at Danmark langsomt bevæger sig i retning af "svenske tilstande", hvor man årligt ser flere hundrede tilfælde.

 

TBE-virus – hvad er det?
TBE er en virussygdom, der overføres via flåtbid. I langt de fleste tilfælde forløber smitten uden symptomer. Men i ca. 10 % af tilfældene udvikles alvorlig centralnervesystemspåvirkning i form af hjernebetændelse med symptomer som feber, svær hovedpine, balanceforstyrrelser, kramper og i enkelte tilfælde lammelser eller bevidsthedspåvirkning. Særligt voksne og ældre er i risiko for et kompliceret forløb.

 

Hvorfor vaccineres?
TBE er ikke muligt at behandle med antivirale midler. Derfor er forebyggelse helt central. Vaccinen består af tre doser og giver en høj grad af beskyttelse mod sygdommen. Vaccinationen anbefales til personer, som færdes jævnligt i naturen i risikoområder – eksempelvis skovgæster, jægere, ryttere, spejdere, hundeluftere, svampesamlere eller friluftsmennesker, der ofte bevæger sig væk fra stierne.

 

Skal man være bekymret?
TBE-virus stadig relativt sjælden i Danmark – men udviklingen går den forkerte vej. Selvom kun en lille andel af flåter bærer virussen, er smitten lokaliseret i hotspots, og det kan være umuligt at vurdere risikoen, før det er for sent.

 

Vær proaktiv – beskyt dig med TBE-vaccine
For personer, som ofte opholder sig i skovområder i de ramte regioner – og særligt uden for stier – kan det være en fornuftig beslutning at lade sig vaccinere. Danske Lægers Vaccinations Service rapporterede en 80 % stigning i efterspørgslen på TBE-vaccination i 2024, hvilket vidner om en voksende opmærksomhed på truslen.

 

Vaccinen gives i tre doser og koster 650 kr. pr. dosis eller 1.800 kr. for hele forløbet.
Book tid til din TBE-vaccine i dag her

 

Kilde: Statens Serums Institut (2025)